fredag den 30. juli 2010

En frisureskål til samlingen

Jeg har fået endnu en Kähler-skål til samlingen. Denne er Primadonna strithår...ja, sjovt navn...men forklaringen er, at den er en del af en serie på tre skåle, som designduoen Claydies står bag. Der er selvfølgelig også en krøltop-skål og en slikhårs-skål. Du kan læse mere om skålene og Claydies her. Claydies står også bag de meget populære grøftekantsvaser.

onsdag den 28. juli 2010

Til den mindste i familien...

...har jeg i dag syet et par bukser, en lille tunika og en buksedragt. Tøjet er syet i både nye og i gamle retro-stoffer. Det er bl.a. pyntet med en broche, knapper og zig-zag-bånd og der er selvfølgelig en sløjfe i linningen på bukserne, lige som på Thereses egne. De nye klæder vakte stor jubel hos prinsessen, som altid kan klemme et sæt mere ned i Læsefidusens pusletaske.
Mønstret til bamsetøjet er købt her.

mandag den 26. juli 2010

Første-nye-syprojekt

Så blev den nye overlocker endelig indviet med dette par bukser til Therese. Eller dvs.... jeg havde faktisk først gang i et projekt med en kjole i et lækkert retro-stof, men det gik ikke lige efter planen...skulle lige vænne mig til at maskineriet er udstyret med en kniv.
Bukserne her skulle oprindeligt have været i Liberty, men tænkte, at det ville være fornuftigt med et prøve-par i stof fra Stof&Stil og Stof2000.

onsdag den 21. juli 2010

rice er nice

Vi har i et stykke tid trængt til nye drikkekrus...og jeg har derfor været på udkig efter nogle gode og praktiske af slagsen.
Valget er selvfølgelig faldetrice krus i melamin og i forskellige farver. På min jagt i cyberspace kom jeg forbi denne shop, som havde krusene i flere forskellige farver og endda på bud til 15 kr. stykket.

mandag den 19. juli 2010

Copycat

Kender I det? Man ser noget rigtigt lækkert i en butik, hos en veninde, på et billede, i et blad, hos en blogger eller....eller....og man bare eje det.
Sådan fik jeg det, da jeg så den fine karaffel Mormor Blue hos hende her. Heldigvis forhandler min favouritbutik, Kjærsgaards bolighus, Gry Fagers skønne serie, så der var heldigvis ikke langt fra at ønske til at eje. Nu, er jeg så bare også blevet lun på at eje sukker/fløde sættet...men, det må vist hellere komme på en ønskeseddel på et tidspunkt.

lørdag den 17. juli 2010

Jens Otto Krag sagde...

....Man har et standpunkt, til man tar' et nyt...

For noget tid siden, da al balladen med stjålne identiteter rasede i Blogland, valgte jeg at slette alle billeder af mine poder og dermed gøre bloggen børnefri. Som tiden går, synes jeg dog, at jeg savner at fortælle om og vise billeder fra vores hverdag. Jeg har læst mange af indlæggene fra den tid og alle de forskellige holdninger som kom frem. Det jeg har besluttet mig for er, at jeg vil gøre som mange andre herinde, nemlig at mærke mine billeder og selvfølgelig være meget bevidst om hvilke billeder jeg lægger ind. Så for fremtiden kan der altså godt en gang imellem dukke børnebilleder op på bloggen her.

Thereses højeste ønske denne sommer... et par klip-klapper. Her i gule fra Mini a ture og med mors grå Essie neglelak på.

fredag den 16. juli 2010

Valg???

Vi skal have ny belysning på badeværelset og vi har bestem os for pendellerne E27 fra Muuto. Faktisk har jeg købt de to og mangler nu bare at købe den tredje. De to er henholdsvis en hvid og en grå, så nu er spørgsmålet bare...hvilken farve skal nr. tre være???
Pendellerne skal hænge på række og bl.a. passe til de multifarvede mosaikker, det aquablå bruseforhæng, sorte håndklæder og hvide flader.
Skal det være???
Hvid, grå og lilla

Hvid, grå og sort


Hvid, grå og rød


torsdag den 15. juli 2010

Små peaks fra badet

Da vi købte vores hus, fik alle rum en voldsom overhaling...undtagen badeværelset. Pga. en rørskade var det blevet totalt renoveret to år tidligere og vi blev derfor enige om, at en nedrivning ville være lige i overkanten. Badeværelset er egentligt meget neutral i farverne, men bestemt ikke i en stil vi selv ville have valgt. Derfor er det med fantasi og accessories, vi har forsøgt at få rummet til at falde i tråd med resten af huset.

onsdag den 14. juli 2010

Jeg er helt klar...

...til at få gang i overlockeren...libertyen til to par pludderbukser til Therese er købt ind og de nye sneakers vil være et super godt mix til de feminine mønstre.

tirsdag den 13. juli 2010

Den bedste investering

Den absolut bedste investering i vores stue er radiator-skjulerne. Da vi købte huset og gik i gang med renoveringen, besluttede vi ret hurtig, at vi ville have vores tømrer til at lave nogle skjulere til stuens to radiatorer. For det første var varmesprederene ikke speciel kønne og for det andet var den ene placeret lidt sjovt på væggen. I første omgang havde vi bestemt os for en skjuler med ramme i træ og med en metalplade med udstansninger. Men i et 70ér hus og med den stil vi søgte, passede den lige som ikke ind. Efterhånden fandt vi dog frem til den nuværende løsning, som er en træramme med rundstokke. Om de er mere tidstypiske kan jo nok også diskuteres, men vi synes de passer godt ind i vores og stuens stil.

mandag den 12. juli 2010

Måske spild af godt sommervejr

I lørdags var det jo nærmest ulideligt varmt i det meste af Dk. Selv har jeg rigtig svært ved at opholde mig i solen og varmen for længe. Min hud er lys og jeg kan ikke rigtig svede, så det bliver egentligt ganske ubehageligt med de høje varmegrader.
Nogle vil måske mene, at det er spild af godt sommervejr, men vi brugte altså et par timer i lørdags i biografens kølige mørke med den nye Shrek-film. Vi så den i 3D og det var vist højdepunktet ved den biftur. Selve filmen var ikke af samme kaliber som 1 og 2, men måske på niveau med nr. 3. Du kan evt. se traileren her.

fredag den 9. juli 2010

Fra én stol til en anden

Jeg har efterhånden haft flere forskellige puder og hynder til at pynte i vores Eames rocker. Der har ligget dot-puder fra Jane Wendt design, hjemmesyede runde Liberty-puder og ja, den har sågar også stået og vippet i det bare ingenting. Der var bare det problem, at Dot-puderne hele tiden gled i den glatte stol og Libertypuderne...ja, de fyldte bare for meget. Når børnene sat i stolen, så sad de enten med puden på skødet, eller også skubbede de den på gulvet.
Nu har jeg så i stedet anskaffet en siddehynde...den er lavet hos Bent Hansen og købt i Kjærsgaard bolighus i Viborg. Siddehynden fylder ikke meget i den i forvejen lidt lille gyngestol, den har skridsikker bagside og den giver lidt liv og dybde. Desuden er jeg selvfølgelig vild med stoffet, som er designet af Eames-parret selv. Det hedder Small dots, produceres af Kvadrat og kan fåes i forskellige farver.

torsdag den 8. juli 2010

Den har jeg da købt i Brugsen...

Det er altså ikke fordi bloggen skal omdannes til en ren bolig og indretningsblog, men min nye overlocker skal lige op og køre først, og så håber jeg at kunne fremvise lidt hjemmekrea igen.

For snart et par år siden købte jeg Flagermusstolen her, som oprindeligt er designet i 1938, men siden redesignet af forskellige producenter. Denne er produceret i Argantina (hvor stolens tre designere også kom fra) og læderet stammer fra fritgående Argantinske køer og det er håndfarvet. Som overskriften afslører, har jeg købt stolen i Brugsen...eller dvs. gennem nettorvet.dk. Du kan læse mere om stolen og se den i andre farver her på nettorvet.dk. I sommermånederne får den lov til at stå uden puder, plaider eller andet, men til efteråret får den selskab af et langhåret lammeskind og måske en enkel plaid.

tirsdag den 6. juli 2010

Endelig en løsning

Jeg har i et tidligere indlæg fortalt om den kedelige hvide væg, vi havde i vores køkken. Jeg har prøvet at lave en billedvæg, som dog måtte ned igen, da den virkede helt forkert. Siden da har jeg overvejet en hel masse forskellige løsninger, bl.a. at sætte en plade op med tapet. Der er dog ikke nogen af de forskellige løsninger, som har virket som den rigtige i forhold til de andre ting vi har i køkkenet. Væggen skulle bl.a. spille op til reolen med de forskellige Kählerskåle og vaser på den ene side og de mønstrede hylder på den anden. Desuden skulle den spille sammen med stolenes hynder og den stofbetrukne opslagstavle.
Løsningen blev, at købe en mdf-plade og male den med sort tavlelak. Det giver en dybde i rummet med den mørke farve, den passer i stil osv. med resten af interiøret, den er praktisk til beskeder og så er den en sjov tegneplade til børnene.



Væggen så sådan her ud før.

mandag den 5. juli 2010

Sommer-udsalg

Når man, som jeg, er glad for fint tøj pg lækre sko til børnene...ja...så er udsalgsperioderne altså en skøn tid. Jeg synes det er dejligt at få det hele til det halve og joooh, jeg går nok altid lidt amok. På den anden side, så skal alle jeans, sko, langærmede bluser, strømpebukser osv. ikke købes til fuld pris her i efteråret. Når alle udsalgs-godterne så samtidig kan bestilles i ro og mag en sen aftentime for derefter at bliver leveret til døren af posten...ja...så bliver det da ikke nemmere.
Her er et lille udpluk af købene til Therese fra Rohde, Hilfiger, Angulus og Gro...

Har du mon også været på udsalg?

søndag den 4. juli 2010

GAVEN...

Der har været stille...meget stille, men det er altså ikke, fordi der ikke sker noget her.
Der har bl.a. været aktivitet i min sygdom, lidt mere end jeg bryder mig om, og det er desværre ikke helt ovre endnu. Samtidig har vi jo indrettet og dekoreret og manden min har super travlt med sit firma. Men nu....nu holder børnene og jeg ferie og forhåbentlig får jeg lidt tid til at pleje mine sysler og bloggen.
Jeg har i hvert fald fået mulighed for at sy lidt til den trængende sommergarderobe. I juni var det nemlig min fødselsdag og denne sag var under papiret, da jeg fik lukket op.