fredag den 17. februar 2012

En dygtig faster...

Min faster er rigtig dygtig med strikkepindene. Da Therese var mindre, strikkede hun en del til hende...både cardiganer, kjoler og huer+vanter.
Min faster strikker kun i de lækreste garner og nu har hun været så sød at kreeret endnu en fantastisk cardigan i musegrå alpaca. Den er blevet pyntet med perlemorsknapper og Therese er super glad, for den er både dejlig varm og blød.
Mønstret er fra garnstudio nr. 22-1.



tirsdag den 14. februar 2012

Stjernearmbånd.

Jeg har begået et nyt armbånd. Det er små grå keramikstjerner påsat et læderarmbånd med rosa lædersnøre. Rigtig fint, synes jeg, med de mange små stjerner. Har allerede købt flere farver armbånd og stjerner til flere :o)

onsdag den 8. februar 2012

Ny lampe

Jeg har købt en ny lampe, da vi manglede noget fleksibelt lys ved fjernssynsvæggen. Egentlig er jeg vist ramt af en slags lampefetish og køber normalt belysning i den lidt dyere ende af skalaen. Dog ikke denne gang. Faldt nemlig for denne lidt industriagtige bordlampe fra Ikea. Den har den smukkeste lidt matte grå farve og kan erhverves for kun 299 kr.




søndag den 5. februar 2012

Knappe detaljer

Jeg har købt flere af de dejlige lambswool cardier fra COS på udsalg. En af dem fik skiftet knapperne ud med syv nye og alle i forskellige form og farver. Det er en sjov og billig lille forandring med stor effekt.



COS har flere af de dejlige cardier til 30 euro lige her.

onsdag den 1. februar 2012

En statement-halskæde

Jeg har lavet endnu en halskæde af de smukke keramikperler på lædersnøre. Denne gang har jeg brugt masser af store og små perler i dæmpede men mættede farver. Kæden er stor og den larmer, men sat sammen med et enkelt outfit er den lige mig.