fredag den 30. marts 2012

En hvid skjorte må der til...

Jeg kan rigtig godt lide skjorter. Den sidste nye er denne fra Zara, som har stolpelukning og den skønneske krave. Jeg synes det gør den lidt mere uformel og jeg bruger den både til jeans, chinos og nederdele.


torsdag den 29. marts 2012

Hjemmelavede smykker i porcelæn #2

Som jeg skrev her, lavede jeg forskellige smykker i porcelæn på kurset i vinters. Jeg lavede bl.a. nogle fingerringe og kunne ikke dy mig for at kreere et par stykker med den meget brugte ugle. Er egentlig færdig med den lille figur, men synes disse blev fine og har især brugt den hvide ring en del. Den tilfører lige en smule humor til et enkelt sæt tøj.


tirsdag den 27. marts 2012

Forårstegn

Forårstegn er: Når vinterstøvlerne bliver skiftet ud med et par nye sneakers. Når man får lyst til nye klare farver. Når solbrillerne bliver fundet frem igen og nå ja, når solen skinner og disker op med en af de varmeste martsdage i flere år :o)



mandag den 26. marts 2012

Pasteller må der til

Vores stue er endnu i vinterklæderne, men jeg kan mærke, at det rykker i mig efter at få nogle af de sarte pasteller inden for dørene nu. De grå puder med stjerner på er nye og tænker, at de vil have godt af lidt selskab i form af nogle pastelfarvede til at lysne lidt op i læsehjørnet. Ny er også Kay Bojesens flodhest i akrylkassen. Mangler nu bare kaninen til at erstatte 7'er stolene :o)

søndag den 25. marts 2012

Hjemmelavede smykker i porcelæn #1

Jeg har været på kursus her i vinter. Et kusus som strækte sig over fire aftener og hvor vi var en lille gruppe kvinder, som fik lov at prøve kræfter med smykkefremstilling i porcelæn. Det var både hyggeligt og sjovt og der kom skam også lidt ud af alle anstrengelserne.
Jeg lavede bl.a. denne halskæde, en porcelænssky med klar glasur og tofarvet kæde i sølv og sort.

lørdag den 24. marts 2012

Weekend

Vi har os en hjemmeweekend og den er dejligt fyldt med sol, afslapning og hygge. Fra i går til i dag var Therese afsted til en soveaftale hos bedsteveninden fra klassen. De havde hygget sig rigtig meget med hjemmelavede burgere, x-factor og snold. I dag skulle hun til generalprøve, da det i næste weekend går løs med storstilet afdansningsbal (hedder det mon det, når det nu er hiphop og disco frøkenen går til?). I tre stive timer hoppede en kæmpe flok piger rundt i en dansesal og imens kørte manden min og jeg en tur til skoven, hvor vi gik en tur og bagefter spiste vi sushi til frokost på restauranten ved siden af danseskolen.
Mens vi spiste, kom vi til at tale om, hvor store børnene lige pludselig er blevet og hvordan det egentlig giver os plads til at lave nogle ting sammen...både dejligt, men også lidt vemodigt :o)


Stor pige med helt nye huller i ørene.

fredag den 23. marts 2012

YEP...YEP...

Så fik jeg endelig investeret i et spejlreflekskamera og med det er lysten til at tage billeder og blogge helt i top igen. Synes lige jeg ville vise mit nye vidunder frem... :o) Det er et Canon og af en sådan type, at en novice som jeg kan finde ud af teknikken bag. Faktisk er det det, som står bag billederne fra de sidste nye indlæg.
Lige et close-up af min nye halskæde fra en af mine yndlingsdesignere, Stine Goya, skal I da også ha´.
God solskinsweekend.


onsdag den 21. marts 2012

Mens grenene venter...

Nu står grenene klar i vasen og venter bare på, at disse hjemmelavede æg skal op og pynte og fejre at det er påske og at vi holder fri nogle dage. Inden da, er nogle små ret naturto fugle flyttet ind og de ser rigtig fine ud på de grove grene. Tror faktisk de får lov at blive siddende sammen med æggene.




Ny ring...er jo slet ikke færdig med stjerner endnu :o)

mandag den 19. marts 2012

Neonpink med god karma

Jeg har lige købt endnu et MONO & ME armbånd. Kunne simpelthen ikke stå for den fine neonpink farve og så med så meget god karma. Den findes også i en lækker neongul, som jeg vist også bliver nødt til at købe, især når der nu følger enjoyment, creativity og rich life med :o)



søndag den 18. marts 2012

Mine favoritter 1#

Jeg er rigtig glad for flere af Tromborgs produkter og her er nogle af dem jeg bruger jævnligt. Den store hvide dåse indeholder aroma therapy body lotion, som er rigtig god, fed og velduftende til efter badet. Faktisk så velduftende, at jeg selvfølgelig måtte eje eau de toiletten med samme duft. En sikker vinder er også Tromborgs mineral foundation sammen med deres concealer. Jeg har yderst følsom hud, som bliver irriteret og slår ud over det mindste, men disse to produkter kan jeg godt tåle. Sidst men ikke mindst er den lyse rosa neglelak rigtig fin når den kommer på. Den giver kun en svag farve og ser meget naturlig ud. Overvejer kraftigt at købe den i blå til sommertæerne.